fbpx
February 25, 2020

Trusted søger Teknisk Projektleder

Brænder du for at bruge dine kompetencer og din erfaring i en international virksomhed i vækst?

Vi søger en erfaren teknisk projektleder til en nyoprettet stilling, hvor du får direkte reference til CEO. Du bliver en del af en stærk virksomhed, som er ledende indenfor tracking og Internet of Things. Vi har egen udviklingsafdeling og produktion, samt en salgsafdeling med salgskontorer i flere lande.

Du får ansvaret for hele projektforløbet – fra sælgerens tekniske tilbud til den endelige aflevering til kunden. Du samarbejder allerede i den indledende fase med salgsteamet om at afdække kundens behov. Under hele projektforløbet er du kontaktperson for kunden og har ansvaret for, at projektet lever op til kommercielle aftaler og krav samt at deadlines overholdes.

Vi er en dedikeret virksomhed, der værdsætter ansvarlighed, initiativ og den rette balance imellem kreativitet og kvalitet i alle vores løsninger.

Jobbet indebærer stor indflydelse og mange udfordringer. Du kommer med på vores rejse, hvor vi stræber efter at gøre Trusted til en markant virksomhed på det internationale marked for Internet of Things. Du vil opleve en arbejdsplads med højt til loftet og et tæt samarbejde med gode kollegaer i godt humør.

Om os

Trusted A/S er en international, højteknologisk virksomhed, som har udviklet nogle af markedets mest energieffektive og installationsvenlige IoT-produkter til tracking og dataopsamling.

Produkterne indeholder de nyeste teknologier inden for GSM, GPS, RFID og sensorer til eksempelvis temperatur, luftfugtighed, lys, bevægelse og mønstergenkendelse.

Den avancerede og præcise teknologi gør, at løsningerne kan anvendes bredt til specifikke opgaver, hvor position og tid samt en række kritiske parametre er interessante at overvåge og dokumentere.

Vores ønsker

  • Du har minimum 5 års erfaring med projektledelse
  • Du har erfaring indenfor IoT, udvikling af elektronik og/eller software
  • Du kan nedbryde opgaverne i mindre opgaver og opsætte mål og milepæle for projekterne
  • Du er skarp på opfølgning og rapportering på projekternes fremdrift
  • Du er selvstændig, struktureret og løsningsorienteret
  • Du er engageret, og du finder det naturligt at tage ansvar og gøre en forskel
  • Du er styret af ønsket om at finde optimale løsninger indenfor de givne rammer
  • Du behersker engelsk på et højt niveau – både i skrift og i tale
  • Du er god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du brænder for at lære nyt og er motiveret for at udvikle dig

Som person vil du gerne arbejde i et projektorienteret miljø, og du trives med deadlines. Du mestrer at arbejde med flere projekter samtidig, og finder det naturligt at håndtere kontakter både internt og eksternt.

Vores ambitioner er høje, og det samme er vores kvalitetsniveau, så du skal være grundig, detaljeorienteret, fokuseret og have et stærk drive til at opnå resultater.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et spændende job, der udfordrer dig både personligt og fagligt. Du får et job med frihed under ansvar i en virksomhed i Silkeborg, hvor der er balance imellem arbejdsliv og privatliv.

Du får en god fast løn, pension og sundhedsordning. Vi har en flad organisation, hvor du får mulighed for at få stor indflydelse på din hverdag.

Interesseret?

Send os din ansøgning via vores rekrutteringsbureau, Hviid & Larsen, på følgende link: https://www.hviidoglarsen.dk/jobs?hr=show-job%2F55097

Ansøgningsfrist

Snarest muligt. Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt, og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Vi gør opmærksom på, at ansøgninger kun modtages via ovenstående link iht. GDPR-lovgivningen.

Spørgsmål

Hviid & Larsen står for rekrutteringen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-og rekrutteringspartner Randi R. Lyngesen på 23 86 15 55.

Om Trusted A/S

Hos Trusted A/S stræber vi efter at blive en markant virksomhed på det internationale marked indenfor IoT. Vores produkter er i drift i flere lande med stigende global og industriel efterspørgsel efter virksomhedens avancerede produkter, løsninger og kompetencer.

Læs mere om vores tracking devices og deres sensorer her eller læs cases og se, hvordan vi gør en forskel i logistik og i lejesektoren samt ikke mindst i tyverisikring.

Vi er beliggende i Silkeborg tæt ved motorvejen.

SHARE

Share on linkedin
Share on facebook
Share on twitter

What are your tracking needs?

Consult our specialists and receive advice on how a Trusted solution can solve your business challenges.

Do you want to be up to date?

Keep up to date with features and updates to the Trusted tracking device. Sign up for our newsletter.